bp-u HRO

Velkommen til vores univers

Du er nu midt i vores verden - mellem mennesker, der arbejder i Radstedhus Gruppen.
Vi har glædet os til, at du kiggede forbi. Du kan altid ringe og spørge - eller bare høre nærmere – vi kan godt lide nysgerrige mennesker.
Siden her er bygget op, så du nemt og hurtigt kan orientere dig – og få overblik over, hvad vi laver og hvem vi er.

Lige nu er vi optaget af Det Kooperative Mærke, kompetenceafklaring og konkurrenceudsættelsens konsekvenser. Det Kooperative Mærke som udviklingen af Code of Conduct. Kompetenceafklaring, som en baseline for skridtene ind i den nære fremtid. Og konkurrenceudsættelsens konsekvenser for de medarbejdere som bliver tilbage i den originale organisation.
 
På græsplænen udenfor vores kontor har to enhjørninger for mange år siden lagt sig til hvile – deres kroppe er forsvundet, men deres horn står stadig. Hornenes tilstedeværelse minder os løbende om mulighederne i paradokser, begrænsninger og udfordringer – altså dem i organisationerne eller i relationerne - så vi glæder os til at møde dig.




Det ta'r kun 5 minutter
26/09-11 15:38 - af Vibeke Dømler Beske

Og det kunne det have gjort – det handlede kun om brød, ost og smør. Men drengen stod der i køen og talte i sin mobil. Han havde mørkt hår med en stor hvid tot. Og han var nærværende – han talte om dagen og at han nu selv vaskede hår på kunderne, farvede dem og kunderne var begyndt at kende ham.  Han havde klippet sin første kunde helt selv i dag – og hans chef havde sagt til ham, at nu kunne han ikke længere kalde sig praktikant.

Han var glad, stolt og begyndt at blive anerkendt af kunderne og chefen. Hans blik var klart og i morgen skulle han… erobre mere af verden..

Og jeg fik lyst til at blive lidt længere.. .. ligesom reklamen siger.. og lytte lidt mere

Ser du, for mig er det lige meget hvem som tager æren for det - om det bliver rød eller blå blok – det vigtige er, at det sikres, at hvert enkelt menneske, som vil en læreplads, kan opnå det. Og at uddannelse bliver et middel til at sikre målet om flere glade unge mennesker, som føler sig anerkendt.

Tillykke med din læreplads – og held og lykke med at opnå dine mål.

Og jeg bliver gerne lidt længere... også næste gang jeg mangler brød 


 
 
Med foden i feriedøren
05/08-11 12:39 - af Vibeke Dømler Beske

Kære læser

Har en uges ferie tilbage - og her på vej ud i sommerens sidste ferieuge vil jeg gerne ønske dig god ferie resten af din ferietid :-).

Jeg har brugt ferien til at slappe af, være nysgerrig og blive inspireret.

Har bl.a. fundet denne lille film - til den skæve side af tilværelsen - god fornøjelse. 

Jeg ser frem til vi ses igen.

Vibeke 


 
 
”Den største ære består ikke i aldrig at falde, men i at komme op og stå hver gang vi falder” Kon Fu Tze
28/06-11 14:55 - af Vibeke Dømler Beske

Forleden dag sad jeg på Strøget i solen, drak en kop kaffe og så på alle de håbefulde studenter. Ved nabobordet sad en tvillingemor med sine børn – og de bevægede sig rundt lige omkring hende. Stavrende og undersøgende. En af dem faldt – kikkede forundret og rejste sig op igen, alt i mens moren smilede.

Den evne til at rejse sig op igen har vi også haft god brug for den sidste tid.

Vi har desværre måttet sige farvel til den del af virksomheden som hed: bp-u A/S. Ultimo april 2011 besluttede bestyrelsen i bp-u a/s at bede skifteretten om at udstede et konkursdekret for virksomheden.

Med afsæt i den realitet har vi lavet en rekonstruktion af hele virksomheden.
Vi har slået en streg i sandet og gennemgået de muligheder og potentialer som vi havde.

Vores kunder har alle valgt at forsætte deres engagement med os – og det er vi glade for.

En række medarbejdere blev virksomhedsoverdraget og med dem er fulgt opgaverne. Opgaverne løses nu i rammerne af Jobforum, Radstedhus og Radstedhus Gruppen.

I processen har vi måttet sige farvel til en gruppe meget kompetente medarbejdere og det glæder os at se hvor hurtigt de er kommet og kommer i nye og spændende job. Ligesom vi har indgået samarbejdsaftale med flere af de tidligere ansatte, der nu arbejder i egen virksomhed.

Den første indskydelse når så stor en proces går i gang er at gemme sig og slikke sine sår.

Den anden er roligt at begynde at rejse sig op igen – som drengen på Strøget. Rejse sig op ved det træ, hvor man er faldet. Stå ved det. Beslutte at lære af det. Blive klogere på det.

Så begynder tiden, hvor man skynder sig langsomt.

Lige nu er vi midt i tiden, hvor vi skynder os langsomt.

Vi ser efter, undre os, får overblik over behovet for andre retninger, ser mulighederne for at bruge stregen i sandet til at lave en sund og levedygtig virksomhed og vi handler.

En ting er sikkert – vi har besluttet at blive bedre til, i det store og små, at rejse os op igen.

Med midsommerhilsen

Vibeke Dømler Beske


 
 
Så mange roser
10/06-11 17:00 - af Vibeke Dømler Beske

I fredags var jeg til reception med det mest vidunderlige kagebord – der var alt, hvad hjertet kunne begære af kager, cream, kaffe, te og likør. Lokalet var pyntet med flag, lys, servietter og blomster. Der var skrevet i avisen og der var mange mennesker. Der var musiker og der var trykt sange fra højskolesangbogen. Talerne var rosende, sjove, inspirerende, klare, nøjagtige og mest af talt, engagerede. Gaverne var mange og tænkt personligt.
Alle havde gjort sig umage.
 
Hovedpersonen havde efter et langt arbejdsliv valg pensionen – ikke fordi hun skulle, men fordi hun ville. Og det gav en egen ro.

Da dagen gik på hæld blev vi spurgt, om vi ville spise med senere og vi sagde glade ja.

Vi kom et par timer efter til højt belagt dansk smørrebrød og en kold øl – og på sådan en fredag aften bliver det ikke meget bedre J. Da roen fald på, kom det ligeså stille fra dagens kvinde:” Tænk, hvis man havde fået alle de roser løbende over årene” – at det var blevet sagt, mens man stadig skulle have sin gang i huset – frem for nu – hvor gangen blev i andre huse. Tænk hvis man havde hørt om anerkendelsen, havde vidst at andre gik og lagde mærke til ens egne små særheder og værdsatte dem. Ja tænk, hvis…

Kære læser

Du får en opgave – gå ud og anerkend to personer – gør det hver dag i en uge og oplev hvad der sker. En enkelt måde at anerkende på er ved at sikre at den anden oplever sig hørt, set og forstået.

God fornøjelse.

Vibeke